Golf i Dubai - rimer på luksus og ekstravagance!
Når du besøger Dubai kan du se frem til en golfferie med masser af sol, lækre strande, imponerende skyskrabere, moderne shoppingcentre og en pulserende bymidte med luksushoteller og restauranter.
Dubai er den næststørste af de syv emirater. Kun Abu Dhabi er større. Dubai er en fascinerende golfdestination, som er fuld af kontraster.
Som turist bor man på store, flotte luksushoteller, spiser på gode restauranter, får stillet shopping-trangen i de moderne stormagasiner og spiller golf på nogle af verdens bedste golfbaner.
Midt imellem alle de moderne aspekter opleves også den oprindelige kultur med moskeer, markeder og basarer.
Dubai er med andre ord oplevelsernes holdeplads. Vi anbefaler da også, at man krydrer ferieoplevelsen med ballonflyvning over ørkenen, tager på jeepsafari og møder det oprindelige nomadefolk eller bruger en aften på Dubais populære hestevæddeløbsbane.
Selvfølgelig er golfoplevelserne i centrum på en rejse til Dubai. Og golfbanerne er intet mindre end i særklasse. De ligger som små oaser spredt ud over ørkenstaten, og vi kan bl.a. anbefale, at man prøver Dubai Creek Golf & Yacht Club, The Els Club, The Montgomerie Dubai Golf Club og Emirates Golf Club.
I sidstnævnte klub kan man endda spille om aftenen, når temperaturen falder og lyset tændes over Emirates Golf Clubs Faldo bane.
Emirates Golf Club er i øvrigt en golfbane, hvor flere danske golfspillere har fejret store triumfer. Det var her, at Thomas Bjørn i 2001 besejrede selveste Tiger Woods og på samme bane, at Iben Tinning i 2010 sluttede karrieren med en sejr på LET.
Lidt længere nede på siden her kan du læse mere om vores udvalgte hoteller og golfbaner i Dubai. Send os en forespørgsel, når du har fundet dit foretrukne hotel, så hjælper vi dig med at skræddersy den perfekte golfrejse.
Destinationer i Dubai
Endnu en fantastisk tur med Classic Golf
"Sjette golfrejse med Classic Golf er netop overstået. Det har endnu engang været en fantastisk oplevelse at rejse med Classic Golf. Monte Rei var en oplevelse udover det sædvanlige. Vi glæder os til at planlægge vores næste tur med jer."
Helle
Dejlig tur til La Cala
"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 grader. Alt i alt har vi haft en supergod ferie."
Torben og Lise
Super golftur
"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top, vejret, betjeningen, maden, Elysium Spa, golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"
Tak fra os fra Sorø