Matchtur til Sydafrika

Matchtur til Sydafrika - Rejs 15.-28. marts 2019

Sydafrika er et paradis for golfspillere, og det er ikke uden grund at Regnbuelandet er gået hen og blevet en af nordeuropæernes foretrukne golfdestinationer. Når det er vinter i Danmark er det sommer i Sydafrika.

Klimaet er skønt, golfbanerne i verdensklasse og med mulighederne for både at opleve den smukke natur, de vilde dyr og samtidig tage på storbyoplevelser, så har man den komplette golfpakkeløsning.

Samtidig er Sydafrika kendt for at have en gourmetscene, der hører til i den absolutte top. Det gør priserne til gengæld ikke. Det er faktisk relativt billigt at opholde sig i Sydafrika, når der skal smages på vinene og spises på de mange gode restauranter.

Vi har været Sydafrika – rejst rundt og besøgt hoteller og spillet de bedste golfbaner. Vi har set vilde dyr og har været rundt og se på mange af de bedste vingårde. Nu har vi samlet alt det bedste, som vi oplevede, og tilbyder en fantastisk matchtur, som både inkluderer Cape Town, Stellenbosch, Western Cape og Garden Route.

Dagsprogram

Fredag d. 15. marts 2019

Afrejse fra København. Vi mødes i lufthavnen kl. 13:00, hvorefter vi tjekker ind i samlet flok, inden vi kl. 15:35 flyver mod Doha med Qatar. Her har vi godt 2 timer, inden vi flyver mod Cape Town.

Lørdag d. 16. marts 2019

Vi lander kl. 11:05 og får hurtigt tjekket ud og ind igen. Vi skal nemlig videre mod George og første stop på turen: Fancourt! Vi bliver mødt i lufthavnen af vores agent, som sørger for, at vi kommer sikkert frem til golfmekkaet. Her skal vi bo i de første fire dage og bliver indkvarteret på det verdenskendte resort, som giver en dejlig start på turen. Efter en lang rejsedag bruger vi de første par timer på at komme helt ned i gear og nyde omgivelserne. Hen under aften mødes vi til velkomstmiddag på hotellets restaurant. 

Søndag d. 17. marts 2019

Efter en god nats søvn er det blevet tid til at spille golf. Vi starter stille og roligt ud med prøverunde, men det bliver bestemt ikke kedeligt. Vi skal nemlig spille på en af de bedste golfbaner i området på Garden Route - Montagu. Vi tee'er allerede ud kl. 08:00 og har resten af dagen er til fri disposition.    

Mandag d. 18. marts 2019

En god start. Prøverunden er spillet og nu skal der taktisk på banen. Dagen er kommet til at spille den første tællende runde på turen . Den spiller vi på Ortanique Golf kl. 07:50 og hygger efter runden inden vi om aftens mødes til fællesmiddag på hotellet. 

Tirsdag d. 19. marts 2019

Dagen kan bruges til afslapning og hygge på egen hånd. Der er mulighed for at spille The Links Course på Fancourt, som har været vært for The Presidents Cup og i øvrigt den bedste golfbane Sydafrika. Det koster kr. 1.295 + caddy fee pr. person.

Onsdag d. 20. marts 2019

Vi tjekker ud af Fancourt tidligt og bevæger os mod Mossel Bay. Nærmere betegnet Pinnacle Point. Pinnacle Point har flere år i træk vundet prisen, som den bane med den mest spektakulære udsigt. Her spiller vi anden tællende runde kl. 09:00 inden vi efterfølgende kører mod Gondwana, som er vores base de næste 2 dage. Her spiser vi en let frokost og får indlogeres os i vores villas. Herefter tager vi på en sen eftermiddagssafari og spiser efterfølgende middag sammen. 

Torsdag d. 21. marts 2019

Vi står op før solen. Vores ranger er klar til at tage os med på safari og opleve de vilde dyr. Tidligt om morgenen er et af de bedste tidspunkter at spotte dyrene. Efter 3 timers game drive spiser vi en stor. lækker morgenbuffet, inden vi kan slappe af ved poolen, mens dyrene kan ses på afstand. Om eftermiddagen går det løs igen med endnu engang safari, inden vi sidst på dagen mødes til et hyggeligt aftensmåltid. Når mørket falder på er det blevet tid til at komme til køjs ovenpå en spændende og oplevelsesrig dag.  

Fredag d. 22. marts 2019

Efter en god nats søvn, checker vi ud fra Gondwana og bliver herfra kørt det lange stræk til Cape Town. Turen tager ca. 5 timer og herefter vil vi blive indlogeret på det rustikke Protea Junction Cape Town. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Det kan bl.a. anbefales at tage ind og spise på V&A Waterfront om aften og spise på en af de gode restauranter. 

Lørdag d. 23. marts 2019

Dagen i dag skal bruges til at få en opleveren. Vi bliver hentet af vores guide kl. 08:30 og bliver fragtet til Cape Point, der er et af Cape Towns mest spændende vartegn, og et sted som gennem årene har været årsag til mange skibsforlis. Først i 1859 blev der opsat et fyrtårn, som den dag i dag knejser hele 238 meter over havets overflade. I når til toppen af klippen med et lille tog, der kører i pendulfart med turisterne, som vil ud på de yderste klipper for at nyde udsigten til Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og False Bay.

Derudover kommer vi også forbi Cape Peninsula, hvor vi skal bl.a. besøge Boulders Beach, hvor der som det eneste sted i Sydafrika kan ses fritgående pingviner. Efter en god frokost (inkluderet) og masser af oplevelser vender vi tilbage mod Cape Town og slutter af på Table Mountain inden vi vender tilbage til hotellet. Aften er til fri afbenyttelse. 

Søndag d. 24. marts 2019

Efter en ordentlig en på opleveren, tager vi igen på golfbanen. Denne gang for at spille en af de bedste baner i området omkring Cape Town - Royal Cape. Tredje tællende runde igangsættes kl. 09:00 og der skal kridtes godt op for at spille med i finalebolden, som venter om få dage. 

Resten af dagen er til fri afbenyttelse. 

Mandag d. 25. marts 2019 

Efter en god nattesøvn og med inden de sidste runder mod finalerunden er det atter tid til at drage ud på oplevelse. Vi bliver hentet kl. 08:30 efter morgenmaden og bliver kørt til vinlandet. Vi bliver kørt til den smukke og hyggelige by Franschoek hvor vi hele dagen skal på Wine Tram Tour. Vi boarder i byen og bliver derefter transporteret til den gamle sporvogn, som vil tage os til de første vingårde og hvor vi spiser frokost på Rickety Bridge og besøger i alt 4 lækre vingårde i området og skal smage på prisvindende vin. Det er en helt unik oplevelse, som er fantastisk fra man kommer op i sporvognen til at stå ud blandt vinmarker og smage sig frem i det smukke vinland. Kl. 18:00 bliver vi hentet og kørt retur til hotellet i Cape Town.

Aften er til fri afbenyttelse.  

Tirsdag d. 26. marts 2019

Det er blevet finale tid i Sydafrika. Vi skal igen tidlig op og bliver igen hentet tidligt, hvor vi skal ud og og spille den sidste tællende runde. Vi spiller De Zalze og førerbolden tee'er ud sidst kl. 08:36. Efter runden kårer vi vinderne af turen og hygger sammen. Eftermiddagen kan bruges på egen hånd inden vi om aftenen skal vi spise middag på den anmelderroste restaurant, Gold Restaurant, en oplevelse vi sent vil glemme.

Vi får serveret en 14-retters tasting menu, 'Taste Safari', som præsenterer et bredt udvalg af noget af det bedste som det Sydafrikanske køkken kan byde på. Under middagen er der underholdning med sang, dans og trommer, så vi kommer i den helt rigtige stemning.  

Se en video fra en aften på The Gold Restaurant HER

Onsdag d. 27. marts 2019

Vi spiser sidste morgenmad og tager det sidste billede inden vi efter morgenmaden bliver kørt til Cape Town lufthavn og flyver retur mod Danmark. 

 

Online rejseprogram af turen, billeder mm kan ses her HER

Tilmelding på turen foregår til info@classicgolf.dk med fulde navn i følge pas samt DGU nummer

God fornøjelse :-) 

Prisen inkluderer

  • Fly t/r København – Cape Town - Cape Town - George
  • Inkl. skatter og afgifter
  • 4 nætter på Fancourt inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Gondwana Game Reserve
  • 5 nætter på Protea Junction Cape Town inkl. morgenmad
  • Velkomstmiddag på Fancourt
  • After Golf med en øl, et glas vin eller en soft drink
  • 2 dage med game drives og fuld pension
  • Afslutningsmiddag på The Gold Restaurant
  • 2 x frokost (heldagsture)
  • Heldagstur til Cape Point og Peninsula efterfulgt af Table Mountain
  • Heldagstur i winelands
  • 5 runder golf fordelt på Fancourt Montagu & Ortanique, Pinnacle Point samt Royal Cape & De Zalze med trolley
  • Alle transfers

Tillæg for enkeltværelse er kr. 5.995,-

kr. 27.995,-

Dejlig tur til La Cala

"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 gr.\n\nAlt i alt har vi haft en supergod ferie."

Torben og Lise

Super golftur

"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top , vejret , betjeningen, maden , Elysium Spa , golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"

Tak fra os fra Sorø

Tak for dejlig tur

"Vi har haft en fantastisk Golftur til den Spanske Golfkyst, alt klappede 100%. Det var hverken overdrevet, snarere underdrevet det som var arrangeret og stillet i udsigt. Alt var simpelthen en fornøjelse. Vil man ud at spise om aftenen, kan vi anbefale at køre ned til havnen - Port Sotogrande - bl.a. restauranten Mytilos serverede en fantastisk kulinarisk 3 retters menu til rimelig pris."

Inger og Gunnar