Bangkok, Thailand

Kombiner golfferien med storbyoplevelser i Bangkok

ClassicGolf har valgt at tage Bangkok med på vores website. Der ligger mere end 60 golfbaner rundt om Thailands hovedstad, og mange af banerne hører faktisk blandt Asiens bedste golfbaner. Med flyafgange fra Bangkok til Danmark sent om aftenen, så er der faktisk mulighed for at spille en sidste golfrunde, inden man tager i lufthavnen. Spørg ved bestilling, og vi kan naturligvis være behjælpelig med at anvise en bane, som vi mener I skal spille, som afslutning på en forhåbentlig fantastisk golfferie.

Når vi har Bangkok med på vores website, så er det også fordi at vi anbefaler at man enten starter eller slutter golfferien af med et par dages sightseeing og shopping i den sydende metropol.

One night in Bangkok
Bangkok er nemlig et overflødighedshorn af spændende oplevelser lige fra eksotiske gadekøkkener til smukke templer (Grand Palace), skytrain og de moderne shoppingcentre i ’over size’ ved Siam Square.

I Bangkok stimuleres alle sanser. En spraglet millionby, der lever op til alle forventninger.

Blandt de ting, som vi mener I skal opleve er Chinatown, der er et mylder af varer og handlende, og hvor bygningerne er udsmykket med drager og fabeldyr.

Der er også mulighed for at opleve et af storbyens flydende markeder (Floating Market) eller tage på en flodtur i en bådtaxi. Det er en sjov og anderledes oplevelse, hvor man ser Bangkok fra vandsiden.

Prøv også at stå op en tidlig morgen og tag hen til Lumphini-parken, der er et af Bangkoks få åndehuller, og hvor man kan se thaierne dyrke Tai Chi i morgenskumringen.

Endelig har man ikke været i Bangkok, hvis ikke man har besøgt en af byens mange sky bars. Det er simpelthen et must og en ultimativ oplevelse at stå der på toppen af en 60-70 etagers bygning og skue ud over Bangkok by night. De mest populære barer ligger typisk på toppen af byens kendte hoteller, som Banyan Tree Hotel eller Sofitel.

Hoteller
Pullman Bangkok Hotel G
Rembrandt Hotel Bangkok

Dejlig tur til La Cala

"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 gr.\n\nAlt i alt har vi haft en supergod ferie."

Torben og Lise

Super golftur

"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top , vejret , betjeningen, maden , Elysium Spa , golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"

Tak fra os fra Sorø

Tak for dejlig tur

"Vi har haft en fantastisk Golftur til den Spanske Golfkyst, alt klappede 100%. Det var hverken overdrevet, snarere underdrevet det som var arrangeret og stillet i udsigt. Alt var simpelthen en fornøjelse. Vil man ud at spise om aftenen, kan vi anbefale at køre ned til havnen - Port Sotogrande - bl.a. restauranten Mytilos serverede en fantastisk kulinarisk 3 retters menu til rimelig pris."

Inger og Gunnar