Sydafrika Golf & safari

Runderejse: Golf & Safari

Denne pakke er en fantastisk mulighed for at opleve to af Sydafrikas mest spændende storbyer og indimellem det krydre golfferien med golf og safari.

På golfsiden skal I spille et par rene perler, som bl.a. inkluderer Fancourt Links og Legend Signature.

Turen inkluderer bl.a.:

  • Fly t/r
  • 11 nætter
  • 3 stop
  • 5 runder golf (Steenberg, Fancourt Outeniqua, Fancourt Montagu, Fancourt Links & Legend Signature Golf Course) 

Første stop: Victoria & Alfred Waterfront i Cape Town (3 nætter)

Cape Town er en spændende kombination af kultur, historie og masser af storbypuls i form af gode restauranter og shoppingmuligheder.

Det er en kendt sag, at gourmetscenen i Cape Town er noget af det, som er værd at rejse efter.

Under opholdet i Cape Town skal I bo på en af byens bedste adresser, Victoria & Alfred Waterfront. Det 4-stjernede hotel er fra 1904 og var oprindeligt et pakhus.

Med en unik placering direkte ud til havnefronten venter der jer nogle fantastiske dage i Cape Town.

I Cape Town skal I spille Steenberg, hvor I vil gå rundt omgivet af vinmarker og Constantiaberg Mountains og med visheden om, at banen er kåret som nr. 31 blandt alle sydafrikanske golfbaner.

Den sidste dag i Cape Town er en fridag, hvor I får mulighed for at opleve og udforske den pulserende by med de mange muligheder.

 

Andet stop: Fancourt Hotel (5 nætter)

Efter 3 skønne dage i Cape Town går turen nu gennem Garden Route til George og det 5-stjernede Fancourt Hotel.

Den charmerende by, George, der ligger midt mellem Cape Town og Port Elizabeth, regnes som værende den sjette ældste by i Sydafrika. I byen kan man opleve en bid af slaveriets grufulde historie og for de historie interesserede er der flere oplevelser at finde på byens jernbanemuseum eller i de gamle kirker.

Med udgangspunkt i George er der gode muligheder for at komme ud op besøge nogle af områdets vingårde. Det kan gøres på den fridag, som er lagt ind i programmet. 

Hotellet I skal bo på er en sydafrikansk klassiker, hvor luksus og elegance går hånd i hånd. Lige udenfor døren ligger hele tre vidunderlige golfbaner, og jeres tur er tilretteligt sådan, at I skal spille alle tre baner, Fancourt Outeniqua, Fancourt Montagu og med afslutning på Fancourt Links, som regnes for at være en af Gary Players bedst designede golfbaner og kåret som Sydafrikas bedste golfbane.  

  

Tredje stop: Legend Golf & Safari Resort (3 nætter)

Efter nogle skønne dage ved George går turne nu nordpå til Limpopo provinsen, hvor I indkvarteres på Legend Golf & Safari Resort.

Her bor i midt i et kæmpemæssigt malariafrit bush område og skal spille den kendte Legend Signature Golf Course, hvor de 18 huller er designet af 18 forskellige internationale golfstjerner og hvor danske Thomas Bjørn har designet banens 2. hul.

Det er også på Legend Golf & Safari Resort at man finder the Extreme 19th, som er det højeste og det længste par 3-hul i verden. Der slås ud fra toppen af Hanglip Mountain og 400 meter ned til en green, der er formet som selveste Afrika.  Denne oplevelse indgår ikke i pakken, men kan tilkøbes særskilt.

Der spilles en runde golf under opholdet på Legend Golf & Safari Resort og desuden har i en fridag.   

Under opholdet på Legend Golf & Safari Resort skal I ud på safari for at se om I kan finde the BIG Five.   

Klik her for at læse mere om denne fantastiske tur.

Pool: Ja
Bo ved banen: Ja
Bar: Ja
Restaurant Ja
Spa og massage: Ja
Afstand til by: 100
Balkon: Nej
Børn: Nej
Wi-Fi Ja

Golfbaner

Steenberg

Steenberg

Steenberg Golf Course er en af Sydafrikas bedste golfbaner, kåret i 2014 af Golf Digest som nr. 31. Banen tilhører områdets ældste vingård, og man går således med udsigt til vinmarkerne. Banen er populær og har nogle spændende golfhuller.

  • 18 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel:
Fancourt Outeniqua

Fancourt Outeniqua

Fancourt’s Outeniqua golf course er blandt Sydafrikas 20 bedste golfbaner. Banen er designet af Gary Player og har sit navn efter den imponerende bjergkæde, som ses overalt fra banen. Der er masser af vand i spil, og det er derfor en teknisk krævende bane at spille.

  • 18 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel:
Fancourt Montagu

Fancourt Montagu

Fancourt’s Montagu banen er designet af Gary Player og er en top-10 golfbane i Sydafrika. Standen er i top og det samme kan siges om layoutet. En rigtig lækkerbisken for enhver golfspiller.

  • 18 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel:
Fancourt Links

Fancourt Links

The Links er kåret som Sydafrikas bedste golfbane. Banen, der er designet af Gary Player, snor sig gennem et kuperet landskab og Gary Player har kaldt anlæggelsen af The Links for en af sine største bedrifter som golfbanearkitekt.

  • 18 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel:
Legend Golf & Safari

Legend Golf & Safari

Hver af de 18 huller på Legend Golf & Safari Signature Course er designet af forskellige golfspillere. Navne som Trevor Immelman, Sergio Garcia og Padraig Harrington er blandt berømthederne, som har været med til at kreere golfbanen, som alle taler om. Den megen hype omkring Legend Golf & Safari Signature Course skyldes selvfølgelig også The Extreme 19th golfhul, hvor der slås ud fra en klippe og ned til en green, der ligger 400 meter fra teestedet og som er formet som Afrika.

  • 18 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel:

Kort

Sydafrika Golf & safari

Dejlig tur til La Cala

"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 gr.\n\nAlt i alt har vi haft en supergod ferie."

Torben og Lise

Super golftur

"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top , vejret , betjeningen, maden , Elysium Spa , golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"

Tak fra os fra Sorø

Tak for dejlig tur

"Vi har haft en fantastisk Golftur til den Spanske Golfkyst, alt klappede 100%. Det var hverken overdrevet, snarere underdrevet det som var arrangeret og stillet i udsigt. Alt var simpelthen en fornøjelse. Vil man ud at spise om aftenen, kan vi anbefale at køre ned til havnen - Port Sotogrande - bl.a. restauranten Mytilos serverede en fantastisk kulinarisk 3 retters menu til rimelig pris."

Inger og Gunnar