Bo og spil på Spaniens bedste golfresort

Bo og spil på Spaniens bedste golfresortPGA Catalunya Resort ligger mindre end en times kørsel nord for Barcelona.

Resortet, der åbnede i 1999, er blandt Europas førende og lagde i 2014 for 7. gang fairways til finalen på European Tour Qualifying School.

Dermed er tonen slået an, og der er ingen som helst tvivl om, at PGA Catalunya Resort byder på en unik golfoplevelse.  Det er simpelthen et ‘must play’ og vi garanterer at du ikke bliver skuffet.

PGA Catalunya Resort - Spaniens bedste golfresort er blandt kandidaterne til afholdelse af Ryder Cup 2022

 

I forbindelse med PGA Catalunya Golf Resort ligger det 5-stjernede Hotel Camiral.

Hotellet, der genåbnede i 2016, består af 149 værelser, bar, restaurant, stor udendørs terrasse og en flot pool. Desuden findes der både fitness og en lille spa. Stilen på det nyrenoverde hotel er gennemført og man bor virkelig godt på dette hotel. Vær opmærksom på, at visse værelser ikke har balkon.

Bo med udsigt til banen
Som noget helt nyt tilbyder ClasscGolf nu også, at I kan booke jer ind til et luksusophold i en lejlighed midt på PGA Catalunya Resort.

Lejlighederne ligger, så I fra terrassen, eller gennem de store vinduespartier, har direkte udsyn ud over 18. fairway med Pyrenæerne i baggrunden.

Der vil selvfølgelig være mulighed for, at I selv kan handle ind og stå for madlavningen, men er der dage, hvor I ikke ønsker det, så byder resortet på nogle fremragende spisemuligheder både i klubhusets ‘Clubhouse Bistrot’ eller udenfor på La Terraza del Bistrot.

Ski eller golfkøller – hvorfor ikke begge dele?
PGA Catalunya Resort placering tæt på Pyrenæerne gør det faktisk muligt at stå tidligt op og køre op i bjergene for at stå på ski og sidst på eftermiddagen snuppe en runde golf på enten Stadium Course eller Tour Course.

I kan også snuppe jer en fridag fra golfbanen og besøge Dali-museet i Figueres. I Figueres findes små gader, hyggelige torvepladser og gode restauranter.

Universitetsbyen Girona ligger kun et kvarters kørsel fra PGA Catalunya Resort. Her lokker den gamle bydel med en utrolig flot katedral og nogle små, snoede gader i det historiske kvarter. Her kan man nemt tilbringe et par timer og slutte turen af med et godt måltid mad på en af byens mange gode spisesteder.

Antal værelser: 149
Pool: Ja
Bo ved banen: Ja
Bar: Ja
Restaurant Ja
Spa og massage: Ja
Balkon: Ja
Børn: Nej
Wi-Fi Ja

Golfbaner

PGA Catalunya

PGA Catalunya er kåret som Spaniens bedste golfanlæg og var Spaniens kandidatbane til Ryder Cup 2022. Den danske ECCO Tour har i flere år brugt anlægget, som ud over gode træningsfaciliteter også har to fantastiske 18-hullers baner.

  • 36 huller
  • Parkbane
  • Driving range
  • Afstand til hotel: 0.7 km

Kort

Hotel Camiral

VIDEO

Dejlig tur til La Cala

"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 gr.\n\nAlt i alt har vi haft en supergod ferie."

Torben og Lise

Super golftur

"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top , vejret , betjeningen, maden , Elysium Spa , golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"

Tak fra os fra Sorø

Tak for dejlig tur

"Vi har haft en fantastisk Golftur til den Spanske Golfkyst, alt klappede 100%. Det var hverken overdrevet, snarere underdrevet det som var arrangeret og stillet i udsigt. Alt var simpelthen en fornøjelse. Vil man ud at spise om aftenen, kan vi anbefale at køre ned til havnen - Port Sotogrande - bl.a. restauranten Mytilos serverede en fantastisk kulinarisk 3 retters menu til rimelig pris."

Inger og Gunnar