Essaouira, Marokko

Golf- og kulturoplevelser på Marokkos kyst

Essaouira, der tidligere hed Mogador, er en lille charmerende kystby nord for Agadir. Byen rummer en lang og spændende historie (Navnet Souira betyder ’lille fort’), og byens medina er i dag på UNESCO’s verdensarvsliste.

Byen, der bl.a. har været under portugisisk, fransk og hollandsk indflydelse, tiltrækker mange besøgende, som bl.a. kommer hertil på endagsture fra Marrakech.

I Essaouira kan man opleve det livlige havneliv med de mange små træbåde, tage en tur på markedet eller gå på opdagelse i juveler-distriktet i den gamle bydel.

I området omkring havnen finder man mange små restauranter, som serverer frisk seafood.  Fiskene vælges fra kølemontret og tilberedes over grillen, mens man venter.

I de smalle labyrintlignende gader i den gamle medina ligger de små værksteder og farvestrålende butikker. Her findes ingen trafik, kun ro og fred og så selvfølgelig en masse smukke hvidkalkede huse med store tunge, massive trædøre med finurlig udskæringer.

En del af byen er en gammel bastion bygget på klipperne ud mod havet - et klassisk eksempel på nordafrikansk militærbyggeri, hvor man den dag i dag kan se kanonerne fra 1700-1800-tallet stå og pege ud mod havet.

Ud for kysten ligger en række småøer, som kan besøges på en endagsbådtur og pga. vind- og vejrforhold har området i årtiger tiltrukket surfere fra hele verden.

Hoteller
Sofitel Essaouira Mogador Golf & Spa

Dejlig tur til La Cala

"Vi kom i går hjem fra en fantastisk uge i La Cala. Alt klappede superfint. Flot hotel med et venligt personale, en god restaurant og 3 fantastisk flotte golfbaner. Det hele klappede helt perfekt. Vi havde fået de ønskede værelser, med en flot udsigt over banerne. Heller ikke vejret kunne vi klage over - selv om det vel næppe er din fortjeneste, eller har du også gode kontakter i den retning? Masser af sol og temperaturer mellem 25 og 30 gr.\n\nAlt i alt har vi haft en supergod ferie."

Torben og Lise

Super golftur

"Vi er lige kommet hjem fra Almenara og syntes lige vi ville fortælle dig at det var en super tur. Alt var i top , vejret , betjeningen, maden , Elysium Spa , golfbanen …. You name it Super dejligt når det nu var vores første golf rejse"

Tak fra os fra Sorø

Tak for dejlig tur

"Vi har haft en fantastisk Golftur til den Spanske Golfkyst, alt klappede 100%. Det var hverken overdrevet, snarere underdrevet det som var arrangeret og stillet i udsigt. Alt var simpelthen en fornøjelse. Vil man ud at spise om aftenen, kan vi anbefale at køre ned til havnen - Port Sotogrande - bl.a. restauranten Mytilos serverede en fantastisk kulinarisk 3 retters menu til rimelig pris."

Inger og Gunnar