Coronavirus

VI ER HER STADIG !! – REJS TRYGT MED CLASSICGOLF

Kære Alle

Jeg håber at I alle har det godt, hvor end I befinder Jer i det danske land.

Her er seneste opdatering fra os i ClassicGolf.

De sidste mange uger kommer til at gå over i historien for mange af os. Og det gælder sandelig også for os hos ClassicGolf.
Vi har brugt alt vores tid på at hjælpe vores kunder hjem fra udlandet da Udenrigsministeriet ændrede deres rejsevejledning og bad folk i udlandet om at komme retur til Danmark.
Efterfølgende har det handlet om at få betalt de af vores kunder, som ikke kunne rejse grundet Udenrigsministeriets rejsevejledning, retur. Det har taget noget tid, da der var en forventning om at Rejsegarantifonden, skulle forestå dette.
Det viste sig at trække meget i langdrag (for at sige det meget mildt) og vi besluttede derfor for nogle uger siden, af betale vores kunder med annullerede rejser, retur egenhændigt. For herefter at søge noget støtte fra Rejsegarantifonden (i form af lån). Som resten af rejsebranchen gør det.

Pr. dags dato har vi således betalt vores kunder retur med annullerede rejser fra den 13. marts 2020 til og med den 30 aug 2020. Og det er vi stolte af, bl.a. fordi vores kunder således ikke skulle vente yderligere på de penge de har ret til, end de allerede har gjort.

Derudover har vi betalt kunder tilbage for deres mistede feriedøgn, blandt dem som desværre måtte rejse hjem før tid fra udlandet efter den 13 marts 2020.

Jeg vil gerne takke vores mange kunder for den store tålmodighed I har udvist, og nogle stadig gør.
Med det på plads, kan vi så småt begynde at se fremad. Flere lande er begyndt at åbne grænserne for turister igen. Også uden diverse restriktioner om karantæne etc. Det gælder bla Spanien. Tyrkiet vil nok også følge trop snarest.

Vi anser det for at være forsvarligt at booke en rejse til efteråret 2020 på nuværende tidspunkt. Og selvfølgelig til foråret 2021. Man er stadig dækket af de gængse regler fra Rejsegarantifonden. Dvs hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke nødvendige rejser på afrejsetidspunkt, får man sine penge retur.

Mange hoteller og golfbaner har allerede indført diverse opdaterede procedurer, for hvordan de gør rent og håndterer gæster.
Vi har fortsat de fleste medarbejdere hjemsendt på støtteordning fra staten. Tlf tid hverdage fra kl. 10-16. Og endnu bedre er mail info@classicgolf.dk. Vi svarer som regel samme dag.

I skal endeligt ikke holde jer tilbage med at skrive på vores Facebook-side, hvor I drømmer om at rejse hen når dette er muligt igen.

Med ønsket om en god dag, og at vi fortsat må lave nogle skønne rejser til jer, når alt dette er overstået.

Med venlig hilsen
Marc Limschou
Direktør i ClassicGolf